
Sådan justerer du dine 5:1-briller derhjemme
Glider dine briller ned ad næsen, eller sidder de ikke helt lige på dit ansigt? De mest almindelige problemer kan du ordne selv. Da briller fra 5:1 er lavet af genanvendt plast, kræves der en lidt anderledes håndtering for at kunne justere dem. Læs videre og få tip til hvordan du selv kan justere dine stel derhjemme.

1. Varm stængernes spidser op
Stængernes spidser er den del, der bøjer sig bag om øret. Varm denne del op ved at hælde cirka 70° grader varmt vand over spidserne i mindst 20 sekunder. Undgå at bruge vand der er mere end 70° varmt, da dette kan beskadige glassets overfladebehandlinger.

2. Ret stængerne ud
Ret stængerne ud, når spidserne er mere fleksible, så de bliver helt lige. Afkøl derefter stellet ved stuetemperatur.

3. Marker med tape
Prøv dine briller og marker med tape, hvor dit øre rammer stængerne. Det er her, du skal bøje dem.

4. Bøj spidserne
Opvarm stængerne igen, og hold med tommelfingeren i samme position som på billedet. Din tommelfinger skal være, hvor tapemarkeringen er. Bøj derefter forsigtigt med din anden hånd for at skabe en afrundet spids. Tip! Tag en side ad gangen og bøj ikke brillerne mere end 50°.